I går havde jeg besøg af en kammerat. Han er kommet hjem efter at have været nede i Grækenland på en eller anden ø som frivillig. Han har hjulpet de lokale myndigheder på øen med at håndtere alle de mange flygtninge, som bliver ved med at strømme dertil.
Jeg kunne godt mærke på ham, at han har levet under et stort psykisk pres dernede. Forholdene er meget dårlige for de stakler, der forsøger at skabe sig et nyt liv. Og de her rygter om de græske kystvagter, der sejler flygtningene tilbage til den tyrkiske kyst, er rigtige nok. Der har været flere meget bekymrende episoder.

Ondt i albuen

Men han led ikke kun psykisk. Han havde den ene arm i slynge, fordi han havde tilegnet sig en tennisalbue. Lægen, der havde tilset ham, havde sagt, at armen skal holdes i ro i meget lang tid, og at han først kan begynde at træne armen igen om en måneds tid.
Til daglig er han politibetjent og har faktisk brug for at holde sig i form. Han arbejder i civilt tøj, og han har mange både skræmmende og sjove historier at fortælle. Han ser lidt af hvert. Og kommer også ud for lidt af hvert. Så det at have en tennisalbue, er ikke lige det, han har brug for. Han vil gerne tilbage i tjeneste igen hurtigst muligt, men er blevet beordret til at tage orlov, indtil armen er ok igen.

Hans besøg hos mig

Og det var egentlig grunden til, at han besøgte mig. Ser du, han er absolut ikke gode venner med internettet. Ok, han kan godt sende en besked via Messenger eller Viber. Men det er så det. Og han ville have hjælp til behandling af tennisalbuen. Han havde en tanke om, at jeg kunne hjælpe ham med at finde den rette terapeut, der vil kunne hjælpe ham i gang igen. Uden varige skader på albuen. Han har sådan en idé om, at jeg er en mirakelmager, der kan finde ud af alt, bare fordi jeg ved, hvordan man søger effektivt på internettet.

Vi fandt en god fysioterapeut

Nu havde jeg jo ikke set ham i flere måneder, så jeg ville naturligvis prøve at hjælpe ham så godt, jeg kunne. Så vi satte os ved min skærm, og jeg skrev: ”Fysioterapi København og Valby” i søgefeltet. Vi fandt nogle terapeuter og ringede dem op. Det var lidt frustrerende at få at vide, at han skal vente på at få tid i en hel uge. Jeg kunne mærke på ham, at han var ved at tabe modet. Så jeg forsøgte at lave en anden søgning: ”Sportsfysioterapi København”. Den gav os navne og adresser på nogle klinikker, som vi ringede op til. Jeg tænkte, at ventetiden hos dem måske ikke ville være så lang.

Min logik var, at eftersom de fleste sportsfolk først for nylig har fået lov til at komme tilbage til deres træning, ville der nok ikke være så mange, der er kommet til skade endnu – og derfor har brug for behandling. Men der tog jeg fejl. Ha. Ventetiden lå i gennemsnit på 10 dage. Og hip hurra! Det viste sig, at de faktisk også kan hjælpe med et andet problem, jeg har – nemlig min forbandede hælspore: https://hælspore.com/haelspore/