Jeg er temmelig rasende. Rent ud sagt. Det kan ikke være rigtigt. Jeg har bestilt nogle produkter fra en rigtig stor internationalt kendt e-shop. Og så kan de ikke sørge for, at varerne, jeg har bestilt, når frem til tiden. De skriver på deres shop, at levering vil ske inden for 8 dage. Ok, det er forholdsvist lang tid, men det har jeg accepteret. Nu er der gået 11 dage. Jeg har stadig ikke modtaget varerne, jeg bestilte. Det er for dårligt.
Jeg har ringet til deres kundeservice for at finde ud af, hvad der er sket. De siger, at de har leveret til den eller den distributør. Jeg har fået numrene på distributøren. Det har virkeligt været svært at få fat i ham. Men i går, da jeg endelig fik ham i tale, lovede han, at varerne kommer ud til mig senest i dag.

Ingen feedback

Intet er ankommet. Intet telefonopkald om, at der er en lille forsinkelse. Ingenting.
Jeg er virkeligt sur. Parat til at skabe en såkaldt shitstorm. Både lokalt overfor distributøren, men så sandelig også overfor shoppen, som jeg har købt varerne fra. Kan de ikke holde styr på deres distributører?

Egentlig er jeg nået dertil i min vrede over at skulle vente så lang tid på produkterne, at jeg tænker, at det kan være lige meget. De kan få lov til at opbevare produkterne i deres lager, indtil jeg gider at tage mig sammen til at modtage dem. Der vil gå lang tid. Det er varer til mit sommerhus, og så længe jeg ikke er der, så kan jeg ikke skrive under på, at jeg har modtaget dem. Så må de opbevare dem. Håber, at varerne er, har god emballage, fordi der kan gå, et par år inden jeg tilgiver dem, og vil skrive under på modtagelsen.

God emballage

Hvis det er emballage fra Jakodan er den jo i orden.

Det er ikke rart at være så sur over en bagatel. Men lige nu er bagatellen blevet til et livstruende problem. Det handler bare om nogle produkter, jeg har brug for i mit køkken, og jeg kunne faktisk godt bare afbestille og så selv gå ned til den lokale forretning, der sælger fluesmækkere, sofaer, elektriske krøllejern og al den slags.

Men fordi jeg er principrytter, så skal shoppen altså makke ret. De skal dælenknylende mig levere – til tiden. Og de har overskredet tiden. Kan jeg sagsøge dem? Tror jeg ikke. Det er en kolos, jeg handler hos. Men jeg kan lave ballade. Helt sikkert. Hvis nu jeg starter på Facebook. Med en post om, at jeg ikke er tilfreds. Og en forespørgsel om, hvor længe deres emballage kan holde, når tingene står opbevaret på et lager i mindst 12 måneder.
Måske giver det lidt riven og rusken i forretningens selvsikkerhed? Man ved aldrig.

Jeg tror, det er værd at prøve det. Jeg har ikke noget at miste. Jeg har kun en stor frustration at komme af med.
Mit første forsøg med en bitter erklæring på Facebook har allerede givet resultater. En god ven har kommenteret. Og jeg ved, at den kommentar bliver set af rigtig mange mennesker. Så måske skal jeg lige booste den post?