Jeg er hjemme og sidder her ved min PC. Jeg lytter til P4 om den her corona virus. Det er virkeligt ikke en sjov situation for os. Der er mange bekymringer, hvad angår, om små virksomheder kan holde til denne krise. Samfundsøkonomien er ved at gå i stykker, og regeringen gør alt, hvad den kan for at holde sammen på det hele. De arbejder i døgndrift. Forhandlinger om støtte til private og offentligt ansatte og til små virksomheder. Puha. Jeg er en af de heldige.

Stort bureau

Jeg arbejder for et kæmpestort kontorbureau, hvor vi ofte anvender teknologien. Vi arbejder ofte hjemmefra, så det er ikke noget nyt for mig. Jeg kender til det og ved, at det kræver en del selvdisciplin at få arbejdet gjort. Jeg ved også, hvor vigtigt det er faktisk at have et hjemmekontor.

Vi er et callcenter

Det, som jeg tit arbejder med herhjemme fra, er telefonpasning i et firma, der er specialiseret i den slags. Det kaldes også ofte for et call center faktisk. Det kræver, at der er ro omkring mig. Så når jeg er på arbejde, og mine børn også er hjemme, så får de streng besked på, at de ikke må forstyrre mig, når jeg lukker døren til mit kontor. De har lært at respektere det. Og det fungerer faktisk fint.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på de mennesker, der ikke har den mulighed, som jeg har. Det er ikke alle, der har et hjemmekontor, hvor de kan lukke døren. Hvad gør de? Sætter de sig ved sofabordet med en lap top, og gør deres bedste? Eller har de andre muligheder? Måske i soveværelset?

Det er en svær situation at være i. Dels fordi hvis man ikke har selvdisciplinen, så er det for nemt at blive distraheret af forskellige svinkeærinder. Dels fordi hvis man ikke har faciliteterne til at kunne koncentrere sig om arbejdet, ja så bliver man bare mindre produktiv.