Velkommen til dette indlæg der skal handle om det at tabe sig i vægt. Det er noget rigtig mange danskere kæmper med så derfor synes jeg det er værd at sætte fokus på det, således vi alle kan hjælpe hinanden til at få et bedre liv. Det at spise sundt kan godt være en dyr affære, men det behøver det ikke at være.

I Danmark har vi den samme moms på fødevarer som på alle andre varer, det er ikke alle steder i udlandet man har det. Dette betyder at det godt kan være svært at være på slankekur i Danmark da sunde fødevarer i forvejen koster mere end usunde fødevarer. Men den ekstra moms er næsten uden betydning set i en større sammenhæng, hvor det drejer sig om at leve bedre, længere og mere sundt – hvem bekymrer sig så om småpenge?

Men det behøver ikke være sindsygt dyrt det hele, der er mange fødevarer som er sunde og som bidrager til at man taber sig, nogle af dem er endda meget billige. Disse billige fødevarer til slankekur er nemme at få fat i for alle, så man kan undre sig over hvorfor der ikke er flere der spiser denne slags mad.

Det er typisk bønner og linser vi snakker om, sidst jeg så prisen på dem var det omkring 25 kroner for 500g. Det lyder umiddelbart af meget, men taget i betragtning, hvor godt det mætter og hvor lang tid det tager at spise 500g bønner eller linser (i tørret form) så er det utroligt billigt. Min personlige erfaring siger at  500g bønner er nok til 1 person til aftensmad i 10 dage, det giver 2,5 kroner om dagen. Det må kaldes for den billigste slankemad der findes. Man kan naturligvis ikke kun spise bønner, men eksempelvis tomatsauce og en pakke hakket oksekød så har man hurtigt chili con carne til mange dage. Kødet kan strækkes mere når det indgår sammen med bønner. Dette må være det billigste måltid i Danmark.