Vi er 3 piger, som har et rockband. Vi spiller ofte koncerter nede i rockhuset her i byen. Vores fanskare er ved at vokse sig rigtig stor. Sidste lørdag spillede vi på gymnasiet – til den lokale studenterfest. Det var ret sjovt. Det var også udfordrende, fordi vi vidste, at der var en hunter blandt publikum. Vi kunne ikke helt spotte, hvem det var. Vi havde en mistanke, men kunne ikke være helt sikre.

Men det behøvede vi ikke at bekymre os om, fordi han kom hen til os i en af pauserne. Sagde hej og spurgte, om vi havde lidt tid til at tale med ham. Det var sådan en heavy metal type med langt hår (lidt tyndhåret med begyndende måne – pushing 50) vikingesmykker og fingerring med dødningehoved. Lige sådan et par generationer ældre end os! Du ved den der Steve Vai eller Dio type.

Jo da, vi ville da gerne tale med ham. Han fortalte, at han kom fra det der pladeselskab, og ville gerne høre, om vi havde noget materiale, han kunne få med hjem og lytte igennem. Han havde hørt om os fra en kammerat og var interesseret i at lave noget samarbejde omkring et album. Hold da op, vi blev glade. Det, havde vi ikke helt set, ville komme.

Musikmateriale

Vores problem var bare, at vi ikke havde noget materiale klar, som vi sådan lige kunne give ham.
Vi har længe gået og leget med tanken om at lave et demoalbum, så det var hamrende ærgerligt, at vi ikke fik taget os sammen til at få lavet det i påskeferien. Han bad os om at få bakset et par numre sammen, og sende det til ham, så ville han lytte det igennem og vende tilbage.

Vi blev enige om, at vi skulle sende ham noget materiale i løbet af den efterfølgende uge. Vi snakkede lidt om koncerten, og om der var noget særligt, der havde gjort indtryk på ham, og om vi skulle bygge materialet op om det. Jo, han havde faktisk noteret et par riffs, som han gerne ville have, vi fik med i indspilningen til ham. Cool.

Mixerpulten

Hjemme i studiet opdagede vi så, at mixeren ikke fungerede. Et eller andet var brændt sammen. Øv. Det betød, at vi måtte skyde penge i en ny mixer. De kan være ret dyre, især når man lever på SU.
Vi havde fået besked på, at vi skulle indspille digitalt, så den mikserpult, jeg har hjemme hos mig selv, ville ikke være god at bruge. Den er nemlig analog. Selv synes jeg, at det giver en bedre lyd, men når manden nu udtrykkeligt havde sagt digitalt, så må vi vist hellere få en ny digital mixer.

Vi tog ind til hovedstaden for at kigge på mixere. Fandt en god en, som godt nok var dyrere end det, vores budget kunne klare. Min far var sød og lånte os de sidste penge, så vi kunne købe den med det samme.

Tilbage i vores studie fik vi så spillet 3 – 4 tunes ind. Jeg brugte en hel nat på at få dem mixet, og tjekket. Afsted med materialet til ham.
Jeg ringede ham op og spurgte, om han ville give os feedback. Han svarede, at jeg ville høre fra ham i løbet af de kommende uger.

Der gik 16 dage, og så ringede han til mig. De vil gerne forsøge med en EP. Vi skal i det professionelle studie i næste uge – og vi har 3 timers studietid med produceren.